500+ mænd har deltaget og oplever forskellen i deres liv
Næste hold starter 4. september 2026.
Der er begrænsede pladser.
"Det er blevet lettere at være mig - og dem omkring mig..."
"Det er det bedste kursus, jeg nogensinde har været på..."
"Sidder du fast i de samme mønstre..."
"Frygt for hvor meget det er på taget af en Volvo...."
"Gøre noget ved det der gjorde en vred..."
"En far, de kan spejle sig i. De kan jo mærke når jeg kommer hjem..."
Er du klar til at træde ind i noget større?
På opstartsweekenden bliver du og resten af din nye mandegruppe rystet sammen på en dyb og ærlig måde. Programmet er målrettet til at fokusere din bevidsthed, udfordre dine antagelser og hjælpe dig til at komme i kontakt med dine behov, dine grænser og hvem du egentlig er inderst inde.
Gennem tre intense døgn vil du blive støttet til at udvide dine perspektiver og sætte en retning, som du tager med dig hjem, når weekenden er slut.
Næsten hele programmet foregår i større eller mindre grupper. Når du støtter andre og selv bliver støttet, opstår der en fællesskabsfølelse, som mange deltagere beskriver som noget, de sjældent har oplevet så hurtigt og stærkt.
Opstartsweekenden er en transformerende oplevelse for mænd, der er klar til at møde sig selv – og andre mænd – uden masker. Et sted hvor ærlighed, nærvær og mandlig kraft er i centrum.
Kursus dag 4 – Fra inspiration til handling
Nu starter det virkelige (mande)arbejde.
Efter opstartsweekenden samles du og din nye mandegruppe for første gang. Her går vi fra inspiration til konkret praksis. Aftenen er designet til at hjælpe dig med at bygge bro mellem det, du oplevede og indså på opstartsweekenden – og det, du faktisk vil gøre.
Du får støtte til at afklare, hvilken praksis du ønsker at skabe i dit liv. Du får også din triade – din undergruppe i mandegruppen. Det er de mænd, der kommer til at følge op på dine konkrete livsændringer, som du påtager dig at gennemføre.
I bliver introduceret for en praktisk og gennemprøvet tilgang til at skabe ændringer i jeres liv igennem arbejdet i gruppen.
Her begynder du at mærke den vedvarende støtte fra de andre mænd i gruppen, der også har valgt at træde ud af det velkendte og ind i noget stærkere.
Kursus dag 5 - Det maskuline og din Far
På denne aften begynder kurset at gå dybere. Du introduceres til de grundlæggende aspekter af det maskuline. Den forståelse kommer til at danne strukturen for meget af resten af forløbet.
Der er en stor styrke i det maskuline – og dermed også et stort ansvar. Med hvert aspekt af det maskuline følger nemlig faldgruber: Måder, hvor vi kan være for meget som dominans og manipulation, eller for lidt gennem passivitet og undvigelse.
Gennem forskellige typer øvelser får du mulighed for at se både styrker og faldgruber i dig selv og i din far. Din far – eller dine nærmeste maskuline forbilleder – har skabt et billede af det maskuline for dig. Det er vigtigt for enhver moden mand at forstå og finde fred med den rolle, hans far har spillet eller manglet at spille i hans liv.
Aftenen giver dig mulighed for at afdække gamle mønstre, frigøre dig fra begrænsninger og vælge, hvad du vil tage med videre som mand. Et skridt mod større frihed, klarhed og autentisk mandlig kraft.
Som altid afsluttes aftenen med en mulighed for at følge op på din handlingsstruktur med din triade.
Kursus dag 6 - Lederskab
På møde 3 stiller vi skarpt på lederskab i alle dets former. Først og fremmest dit eget lederskab i dit liv. Men også dine idealer for en god leder og gruppedynamikkerne, når mænd skal lede sammen.
Lederskab er det, der udstikker en klar retning. Det skiller det rigtige fra det forkerte. Det ser og anerkender godhed og flid i andre – og har styrken til at hædre dem for det, de er, og det, de gør.
Mange mænd har et komplekst forhold til lederskab. Ofte fordi de har oplevet det som tyranni eller set, at ansvaret ikke blev taget alvorligt. De faldgruber har du også selv.
Denne aften udfordrer dig fysisk og mentalt. Du får mulighed for at mærke, hvad det vil sige for dig at tage ledelse – og hvad det vil sige at følge. Vi arbejder med de dyder, der skaber ægte lederskab: retfærdighed, ansvar, klarhed og overgivelse.
Kursus dag 7 – Indsigt og manipulation
Denne aften handler om din evne til at forstå og se klart – og om alle de måder, du fordrejer virkeligheden på. Hvor du manipulerer, spiller dum, holder information tilbage, lyver for dig selv eller bruger "forståelse" til at undgå handling.
På denne aften begynder gruppen at have et stærkt sammenhold, hvor I begynder at kende hinanden på måder de fleste ikke har kendt andre mennesker på før. Samtidig vil du opleve, at øvelsernes intensitet øges og samtaleøvelserne bliver mere konfronterende.
Du får mulighed for at kigge ærligt på dine egne mønstre. Hvor du er for smart. Hvor du er naiv. Og hvor du vælger refleksion frem for at tage ansvar.
Gennem fysiske øvelser, ærlig deling og direkte feedback bliver du inde i dig til virkelig at mærke, hvad der sker inde i dig, når sandheden er på spil.
Kursus dag 8 - Handlekraft
Kan du stå op for dig selv? Kan du beskytte det, der betyder noget?
Handlekraft er for mange den mest grundlæggende maskuline energi. På møde 5 får du mulighed for at komme i kontakt med den af din psyke, der er udrettende - Den samme del af dig, der har potentialet for agression og som holder dine grænser.
Vi bruger øvelser til at sætte dig en kontrolleret fysisk konfrontation med en anden og til at få åbnet op for din krops intensitet og kapacitet til at forsvarer sig.
Du vil opleve at blive stillet ansigt til ansigt med dine medmænd i gruppen og blive holdt til en højere ideal. Et ideal som de og du selv kan stole.
Du vil komme i kontakt med, hvornår du dominerer dig selv, andre eller situationer, når du læner dig for meget ind i din kraft. Og du får mulighed for at gå på opdagelse i, hvornår du bliver passiv og lader andre behandle dig som en dørmåtte.
Det hele foregår imens du bliver set hørt og accepteret af mænd som kender dig og hepper på dig.
Kursus dag 9 - Sensitivitet
Møde 6 er en aften dedikeret til dybt tilstedeværd, oplevelse og dyb selvrefleksion.
Delen af vores psyke, der har lyst og mærker, holder os i live og forbinder os til andre mennesker og verden. Denne aften handler om ægte sanselighed – og om de måder, du enten jagter stimulans eller lukker helt af for livet. Porno, sukker, arbejde, sociale medier, eller den stille fornægtelse af din egen lyst.
Det er også aftenen, hvor vi begynder at arbejde med at øge og kontrollerer vores seksuelle energi og eksperimentere med nye måder at brug den på; Både individuelt med os selv eller vores kvinder.
Du får konkrete øvelser, der vækker kroppen, og du bliver holdt op imod ærlig selvrefleksion: Hvor er du afhængig? Hvor nægter du dig selv? Og hvad er ægte nydelse for dig?
Kursus dag 10 - Kvinder og din Mor
Vores mødre sætter et afgørende præg på vores liv og vores forhold til kvinder. Det gælder ligegyldigt, om vi genskaber dynamikker, vi havde med vores mor i nye relationer, eller gør os umage for at skabe det modsatte.
Denne aften handler om, hvordan din mor stadig påvirker dit liv – og hvordan du gentager gamle mønstre med din kone, kæreste eller andre kvinder. Du får mulighed for at se ærligt på, hvor du krymper dig, hvor du overtager hendes drama, og hvor du leder efter det, du aldrig fik fra hende.
Det er et emne, der for mange rummer hele følelsesspektret. Men i fællesskabet, som du har skabt sammen med resten af gruppen, kan I efterhånden rumme alt, der kan opstå.
Sammen ryster vi det af os, der stadig sidder fast i barndomsforbindelsen til vores mødre, og bliver mere selvstændige mænd.
Kursus dag 11 - Livskraft
Mange af os ønsker os en større livskraft. Hvis vores livskraft er stor bliver det desværre ofte livskraften, der har os og ikke os, der har livskraft.
Møde 8 handler om blive bevidst om vores livskraft og lære at styre den i stedet for at lade den styre os. Vi arbejder med, hvor du giver 100 % i dit liv – og hvor du holder dig tilbage.
Du får praktiske øvelser, der vækker kroppen, åndedrætsteknikker og konkrete måder at bruge din energi på – både alene og med din kvinde. Fokus på frihed, nærvær og kontrol.
Din livskraft er udadrettet. Det er den du udretter med. Det maskuline giver sin gave ved at trænge igennem - udfordringer, mønstre, bevidsthed - til andre. Hvor og hvordan vil du gerne give mere af din livskraft?
Den intensitet som I har opbygget imellem jer i gruppen giver jeg et stærkt springbræt til at finde ind til jeres intense livskraft sammen.
Kursus dag 12 - Maskulin/feminin Polaritet
Til møde 9 bliver det tydeligt, hvordan mødernes temaer passer sammen i et større system. Hvad i har lært begynder at kulminere igennem resten af forløbet.
Du bliver introduceret for en måde at forstå det maskuline og det feminine. Du vil forstå, at der er en dans imellem de poler, der skaber energi, der kan komme til udtryk på mange måder – særligt i tiltrækning og seksualitet.
Du vil blive præsenteret for fysiske øvelser, der indbærer maskulin og feminin polaritet inden i dig selv. Du vil også stifte bekendtskab med, hvordan du selv kompenserer igennem forskellige mønstre i stedet for at stå stærkt i din egen ende af spektret.
Du og dine brødre i gruppen kommer i fællesskab til at gå dybt omkring, hvordan I hver især under- eller overkompenserer, når det kommer til polariteten mellem det maskuline og det feminine.
Kursus dag 13 - Synder og løgne
Aften 10 er livsforandrende for mange af deltagerne. Fra tidligt i livet lærer vi at lyve. For os selv og hinanden. Og som vi bliver ældre, bliver mange af løgnene ubevidste. Men løgn er skadende for næsten alle dele af vores liv.
Denne aften handler om at stå ansigt til ansigt med det, du har gemt for dig selv og andre – dine løgne og dine synder. Du bliver introduceret for, hvorfor dine løgne og synder tynger og holder dig nede, og du får muligheden – hvis du tør – for at begynde at slippe fri.
Det kan lyde voldsomt, men det skal ses i konteksten af, hvor stærkt sammenholdet i gruppen er, når I kommer så langt. For de fleste mænd er det noget af det mest lettende, de har prøvet.
Forvent at mærke din skam, enorm lettelse accept og en stærk følelse af broderskab, når sandheden endelig kommer frem.
Kursus dag 14 - Glæde
Denne aften handler om at finde ind til evnen til at lege, grine og være fuldt ud levende. Vi laver fysiske øvelser, legende konkurrence og deler om, hvad der vækker den legende dreng i os.
Du bliver udfordret på, hvor meget du leger i dit liv – med dine børn, dine venner og dig selv. Og hvorfor du ofte holder dig tilbage.
Vi øver os i ædel kappestrid – evnen til at tilpasse din energi til den interaktion, du har med din medmand. Kan du lade dig selv tabe for at gøre legen sjov for den anden? Kan du vinde uden at hovere? Kan du konkurrere for legens skyld?
Forvent latter, barnlighed, konkurrence og en stærk følelse af frihed. Det er på tide, at du husker at være glad. Det skylder du dig selv og dine medmænd i din mandegruppe.
Kursus 15 - “Council”
Council er den højeste disciplin indenfor mandearbejde. Det en ekstremt kraftfuld gruppeøvelse, hvor en mand får muligheden for at rådføre sig med hele gruppen ift. en af sine udfordringer.
Council er ligeså svært som det er effektfuldt. De fleste mandegrupper bruger mange år til, før de virkelig begynder at mestre det. På møde 11 får du mulighed for at lære, hvordan nogle af de få mestre indenfor teknikken i Danmark laver council.
Al den træning du har fået igennem forløbet bliver bragt i spil - nærvær, aktiv lytnings, spørge teknikker, begreber og dit dybe kendskab til dine medmænd i gruppen.
Og hvis du har modet til stille dig frem og spørge gruppen til råds vil du opleve at finde nye perspektiver på dit liv fra nogle af de mænd, der kender dig bedst i hele verden.
Kursus dag 16 - Døden og livet
Liv og død hænger uløseligt sammen. Døden er derfor med os altid. Spørgsmålet er om vi gemmer os fra døden eller ser den i øjnene. Hvis vi kan se døden i øjnene, kan vi også se livet i øjene som det faktisk er - og dermed være endnu mere i live.
Møde 13 handler om de fire former for død – og hvordan frygten for dem holder dig tilbage fra at leve fuldt ud. Du får mulighed for at mærke, hvor du er død i dit liv: fysisk, socialt, åndeligt og i dit ego.
Forvent ærlige samtaler, fysisk arbejde og en konfrontation med det, du undgår. Det er ubehageligt, men nødvendigt.
Når vi undgår frygten, dør vi lidt hver dag. Hvis vi går igennem den, begynder vi at leve.
På afslutningsweekenden samles du og din mandegruppe for at lukke forløbet på en stærk og meningsfuld måde og åbne et nyt kapitel.
Programmet er målrettet til at hjælpe dig med at integrere alt det, du har arbejdet med – dine indsigter, dine ændringer og din nye retning.
Gennem tre intense døgn får du støtte til at se tilbage på din rejse, fejre det, du har opnået, og sætte klare, konkrete skridt for, hvordan du vil leve videre som den mand, du er blevet.
Du vil blive udfordret på måder, du aldrig har prøvet før. For det første igennem radikalt selvansvar – det eneste, du kan bliver konfronteret af på afslutningsweekenden, er det, du selv har med i dit indre. For det andet igennem direkte feedback fra dine medmænd og for det tredje igennem fysiske øvelser, der vil sætte dig i kontakt med de dybeste dele af din underbevidsthed.
Afslutningsweekenden er en transformerende oplevelse, hvor du får mulighed for at lande, fejre og træde ud i verden med større klarhed, styrke og ærlighed. Et sted hvor din mest autentiske maskuline kraft, taknemmelighed og fremadrettet handling er i centrum.
Programmet afsluttes med den konstituerende generalforsamling for jeres mandegruppe, så I kan fortsætte arbejdet lige så lang tid efter forløbet er afsluttet, som I har behov og livskraft til.

01:37 – How Dan Henry started using THIS exact webinar strategy to pay off his huge IRS bill.

17:12 – The exact stories you SHOULD use inside of your webinar to convert your audience into buyers.

44:05 – How Dan's client went from charging $1,500 to charging $1-$3 MILLION dollar contracts.

Watch the end of this video to get Dan's funnel installed directly into your ClickFunnels account.
I videoen herunder får du en grundig introduktion til, hvad mandegrupper og mandearbejde egentlig handler om. Her går vi i dybden med, hvorfor det kan være værdifuldt for mænd at mødes i et ærligt og forpligtende rum - og hvordan arbejdet med ansvar, relationer, grænser, følelser, maskulinitet og personlig udvikling kan se ud i praksis.
Den er især relevant for dig, der gerne vil forstå tanken bag mandegrupper, før du beslutter dig for, om det er noget for dig.

Danmarks mest erfarne Mandecoach og Mandegruppe-leder med 15+ år og mere end 15.000 timers praksis som Mandegruppeleder, Mandecoach og parterapeut. Tomas er elev af bl.a. Eli Buren og David Deida og faciliterer selv Mandegrupper, workshops og retreats for mænd - og arbejder samtidig med par og med mænd og kvinder individuelt.

En af Falcons store passioner er at skabe en sundere, stærkere og mere sansende maskulinitet. Han hjælper mænd med at huske det, de ikke fik lært – at lytte til kroppen, mærke hjertet og stå med rødderne solidt plantet i jorden.
Han har flere coachinguddannelser bag sig, og har modtaget mange års undervisning i forskellige former for tantrisk livsfilosofi, meditation og kropslig visdom.

Morten har primært arbejdet med forretningsudvikling og lobbyisme i Danmark og internationalt. Hans hjerte banker mest af alt for personlig udvikling – en livslang passion, som han nu udfolder som gruppefacilitator og coach.
Han brænder for at finde potentialet i spændingsfeltet mellem indre ressourcer og ydre muligheder - det frugtbare rum – og ikke mindst for at hjælpe andre med at opdyrke og udnytte det. Om det gælder relationer, performance, selvværd, tilknytning, karriereudvikling eller traumer er målet det samme: At lade passionen, følelserne, lysten og driften løfte udfordringerne.

Anders drømmer om mere og stærkere fællesskab mellem mænd - mænd, der tager sig selv alvorligt og sammen udvikler sig mod at være de mænd de i virkeligheden gerne vil være. Med mange års erfaring med personlig udvikling er det en rejse han selv stadig er på, blandt andet som aktivt og drivende medlem af Mandegruppe 38. Pt arbejder han med den måde han indgår i relationer på, med henblik på at kunne sætte sig selv endnu mere fri. I sit arbejde med at styrke relationer arbejder Anders særligt med krop og energi og bruger bla yoga, meditation og åndedræt som værktøjer.
Mandegrupper er et tilbud til dig der tænker over livet og maskuliniteten – og måske har problemer med at finde ud af det i forbindelse med karriere, faderskab, familie, parforhold, skilsmisse eller sexliv og seksualitet. Mandegrupperne består af op til 18 deltagere, der mødes fast en aften 3 måneder i træk for at dele og lære, for at være sammen i et 100% maskulint rum – og for at ”opdrage” hinanden og selv vokse i rollen som mand. Mandegrupper er din mulighed for et ÆGTE maskulint netværk, hvor der uden begrænsning er plads til at tænke og tale om de dybe ting, plads til at lufte sin tvivl og ikke mindst plads til at forpligte sig til at lære og til at vokse .
De kører en fast aften hver uge kl. 18.30 ca. 22.30 - 13 gange over ca. 3 måneder. Vi starter - og slutter - med en fælles weekend workshop - i alt 15 gange enten fra februar til juni eller august til december.
Mandegruppeforløbet bygger på fem stærke, indbyrdes forbundne metoder til selvudvikling. Tilsammen skaber de en effektiv vej ind til det, du har brug for at arbejde med.
1. Gruppedynamik
Gruppen er et kraftfuldt værktøj for din udvikling. Fra gruppen er blevet rystet sammen, øger vi gradvist intensiteten i forløbet. Du vil lære dig selv og resten af gruppen at kende på måder, som de fleste ikke har kendt andre mennesker før.
2. Kropskontakt
Det er i kroppen, følelserne opleves. Når vi er i kontakt med vores kroppe, er vi derfor i kontakt med vores autenticitet. Du kommer ned i kroppen igennem hele forløbet. Din krop bliver en pålidelig vej til emotionel klarhed og større tilstedeværelse.
3. Struktur
Tydelige regler, forudsigelighed og klare sociale spilleregler er normen i gruppen. Det skaber et rum, hvor du kan give slip og mærke efter. Fordi du har færre ting at forholde dig til, opstår der større frihed til at tage fat i det, du normalt undgår.
4. Praksis
I mandegruppeforløbet er det handling, der tæller. Samtaleøvelser, skriveøvelser, spejling og gentagen praksis gør psykologi til en håndfast disciplin. Du øver dig, indtil ny indsigt bliver til ny adfærd – værktøjer du kan bruge med det samme i dit liv.
5. Andægtighed
Alle i gruppen møder arbejdet med respekt og ærbødighed. Gennem enkle ritualer og en dojo-lignende stemning skabes dybde og mening. Det løfter forløbet fra almindelig træning til noget, der rører ved din kerne som mand.
I kombination med kursets indhold, giver disse metoder en udvikling, du kun finder hos os.
Du får ikke bare viden – du får en transformerende oplevelse, der styrker dig som mand i krop, sind og ånd.
Metoden er udviklet af Tomas Friis gennem 20+ års erfaring med mænd. Den er understøttet af både videnskab og anerkendte metoder. Resultatet er noget ganske særligt, som vi er stolte af at kunne se virke år efter år.
Et maskulint ståsted for livet.
• 3 Måneder
• 2 retreats
• 13 møder
• Målsætnings- og ansvarsstruktur
• Vedvarende opfølgning
Et mandegruppeforløb støtter dig i dine udfordringer, afslører sider af dig selv, du ikke var bevidst om, og peger dig imod det, der er vigtigt for dig. Indholdet og de praktiske metoder, som gennemgås til møderne, giver dig rig mulighed
Opstartsweekend:
Fredag den 4/9 kl. 18.00 til søndag den 6/9-2026 kl. ca. 15:
Sted: Sydsverige
Afslutningsweekend:
Fredag den 11/12 kl. 18.00 til Søndag den 13/12-2026 kl. ca. 16:
Sted: Lyngborgen, Vig
Torsdagsholdet – København – MG50
Torsdage i alt 13 gange, første gang 10/9 (hver uge, altså også efterårsferien)
Kl. 18.30 – 22.30
Sted: Hvidehus, Valbygaardsvej 64 A, Valby
Pris:
19.800,- (moms tillægges for firma-kunder) alt inkl. - for mere end 140 timers træning! Depositum 5.000,-
Du vil blive kontaktet omkring restbetaling og tilføjelse af eventuel rabat, når du har købt dit depositum.
Rabatter:
Geografi-rabat (Fyn, Jylland, Sydsverige): 2.000,-
Loyalitetsrabat (tidl. deltager på: DeepDive, European's Men's Retreat, Mandegruppe): 2.000,- per styk op til 6.000,-
Unge under 30: 3.000,- / under 25: 6.000,-
Rabatter kan lægges sammen
Betaling i rater muligt. Firma betaler? Læs 'Arbejdsgiverbetalt eller Bruttolønsordning' herunder eller skriv til m@mandekursus.dk.
Gruppeforløbet er ikke alene relevant for "dig selv" og din personlige udvikling - men har i sin natur og indhold også potentialet til at gøre noget virkelig positivt ved dit arbejdsliv ved at styrke dine professionelle kompetencer, kvalifikationer og kommunikationsevner som medarbejder eller leder. Det er ikke uden grund, at vi kalder det Personlig Lederudvikling. Derfor kan forløbet indgå i arbejdsgiverbetalt uddannelse, hvor firmaet betaler deltagergebyret og det er skattefrit for dig.
Hvis ikke det er en mulighed via din arbejdsgiver er der stadig Bruttolønsordningen. Det virker på den måde, at din arbejdsgiver betaler deltagergebyret og derefter trækker et beløb - typisk 1/12 - hver måned i 12 måneder fra din brutto-løn indtil det samlede beløb er "afdraget". Det giver dig mulighed for at spare skatteværdien af deltagergebyret. Reglerne herfor kan ses hos SKAT
Spørgsmål hertil - skriv på m@mandekursus.dk